Indkøbskurv

No products in the cart.

Min personlige vægttabs historie

thumbnail Screenshot 20211130 230545 Instagram

Hele min historie omkring vægttab og diverse slankekure, startede nok helt tilbage i mine teenager år. Jeg har egentlig aldrig været overvægtig før jeg blev voksen, men min vægt har altid svinget +/- 10 kg. Derfor var jeg også allerede bekendt med diverse slankekure i en tidlig alder, fordi jeg ikke kunne finde ud af hvordan jeg skulle holde et stabilt vægttab.

Da jeg var omkring de 15 år, begyndte jeg også at træne i fitnesscenter af mange mange omgange. Jeg tør slet ikke tænke på hvor mange penge jeg har brugt på fitness abonnementer jeg ikke har fået brugt, men som har fyldt mig med dårlig samvittighed, fordi jeg gik og troede det var den eneste måde at tabe sig på. Heldigvis blev jeg klogere.

Da jeg så blev gravid i 2015 tog hele min vægt et stort spring. Jeg startede graviditeten ud med at veje 10+ kg mere end hvad min normale vægt var. Da jeg 4 måneder inde i min graviditet og havde taget 20+ kg mere på, var stilen ligesom sat. Jeg havde faktisk opgivet at tabe mig, eller holde min vægt. Jeg var en af de typer som sagde ”jeg skal jo spise for 2”, for at kompencere for min usikkerhed omkring min vægt. De sidste måneder af min graviditet tog også fart, både fordi jeg nærmest ingen motion fik grundet væske i kroppen, jondt i ryggen og så spiste jeg alt for meget mad. Ved fødslen sagde vægten altså 35+ kg på 9 måneder og en vægt på godt 110 kg.

Jeg havde besluttet mig for at tabe mig igen, da jeg havde født. Hvilket jeg også gjorde. Jeg vejede 6 måneder efter fødselsen, det samme som inden min graviditet. Problemet var bare at min jojo vægt igen kiggede frem og inden jeg havde set mig om (sådan føltes det ihvertfald) stod jeg igen og havde taget 20 kg på. Og sådan svingede min vægt så igen i et par år. Lige indtil…

Jeg en dag tog på arbejde og blev mødt af en vikar som sagde ”tillykke med din kommende baby” (jeg var her ret presset af den kommentar, da jeg jo ikke var gravid) og SAMME dag får en kommentar fra en som siger ”hvor er det synd at sådan en smuk pige som dig, er så tyk”. Ret hardcore kommentarer alligevel, ikk?

”Hvor er det synd at sådan en smuk pige som dig, er så tyk”

– En ond kommentar pakket ind i søde ord, er stadig en ond kommentar

Den eftermiddag kørte jeg grædende hjem fra arbejde. Velvidende om at jeg ALDRIG nogensinde ville udsætte mig selv for den følelse igen. For jeg var skide ked af at være tyk, og netop derfor ramte de kommentarer ekstra hårdt. Jeg nægtede simpelthen at blive ved med at leve med disse følelser, og jeg var fast besluttet på at NU var det sidste gang jeg nogensinde udsatte mig selv for det her. Slut med at suge maven ind, skjule mig i stort tøj og være nervøs for om der kom en ond kommentar fra nogen.

Da jeg kom hjem, tog jeg fat i min mand. Jeg kiggede ham dybt i øjnene og sagde ”jeg vil ikke være tyk mere, ALDRIG nogensinde”. Jeg tror han kunne mærke at jeg en gang for alle, ville tage kampen op, for han stod 110% klar til at støtte mig hele vejen. En hjælp jeg ikke kunne have været foruden.

Farvel til kostplaner, slankekure og helseprodukter

Jeg startede med at afskaffe ALT jeg havde afprøvet før, i mine vægttabs forløb. For nu skulle jeg være realistisk, og hvis det ikke virkede for mig dengang, så gjorde det nok heller ikke nu. Jeg skulle indse at jeg havde afprøvet alle andres metoder som VIRKEDE for dem, men ikke tænkt over hvad jeg egentlig selv havde brug for i et vægttab.

Jeg satte mig derfor ned og begyndte at lave en plan over hvad der var vigtigt for mig i denne proces. For denne gang skulle det lykkedes, jeg havde simplethen ikke et andet valg end det. Da det gik op for mig at jeg i flere år havde troet at jeg skulle være en anden end jeg var, faldt alle brikker ligesom på plads. Det hele blev meget nemmere at håndtere.

Farvel til kostplaner, slankekure og helseprodukter. Det havde fyldt for meget i mit liv og nu skulle det være slut. Jeg ville simpelthen ikke dele maden op i sund og usund længere, men skabe ro omkring mit vægttab og madindtag. Derfor ændrede jeg mine mængder, men gav stadig mig selv lov til at få det hele – på den måde gjorde det også at jeg ikke følte mig snydt og selv fandt lysten løbende til at ændre på maden. Tiden fløj bare afsted, helt uden jeg tænkte over at jeg faktisk var igang med et vægttab, dét var den fedeste følelse at kunne tabe sig, uden at det virkede fuldstædig uoverskueligt.

Da jeg efter 1,5 år havde tabt mig 30 kg. besluttede jeg mig for at få en maveskinsoperation, da min hud ikke helt havde fulgt med under vægttabet – og da jeg nu stod på den anden side og havde nået mine mål, stod jeg tilbage med følelsen af, at andre kunne have brug for at høre min historie og finde deres egen vej til et vægttab, som virkede for dem.

”Det er ikke dig som ikke kan gennemføre et vægttab, du har simpelthen bare ikke de rigtige redskaber”

IMG 20211123 204031 985
Billedet til h. er fra da jeg startede mit vægttab, billedet til v. er hvordan jeg ser ud idag

Her opstod min instagram @stabiltvaegttab – som idag guider tusinde af mennesker til at skabe et liv hvor der er fokus på sundhed på deres helt egen måde. Jeg fandt hurtigt ud af at det ikke kun var mig som havde brug for at skabe min egen livsstil – og derfor står jeg nu op hver dag med lysten til at hjælpe andre trygt og godt igennem deres ønsker om et vægttab!

Vi skal simpelthen være bedre at at fokusere på os selv og vores egne behov, end hvad alle andre mener vi skal gøre. En ting som jeg for altid vil tage med mig resten af livet – for at være den bedste udgave af mig selv. Ikke kun igennem min kost, men generelt alt her i livet.

Tak fordi at du ville læse min personlige vægttabs historie!

De kærligste hilsner Line